Tilbage
Forside

Ørkenroserne er en klub for mavedansere i Brædstrup.

Formålet er at samles på tværs af danseholdene om emner af fælles interesse vedrørende mavedans.
Alle med interesse for mavedans kan blive medlem. Klubben er dog kun
for kvinder. Man behøver således ikke at være aktivt udøvende danser
for at være medlem i klubben

Klubben ledes af et repræsentantskab bestående af én repræsentant fra hvert af holdene på ”Orientalsk Danseskole” i Brædstrup samt underviser Anni Brøgger.
Repræsentantskabet mødes 3-4 gange årligt for at planlægge og organisere klubbens arrangementer.

Medlemsskab

Medlemskab koster 100 kr. pr. år og sæsonen går fra september til september.
Indmeldelse kan ske ved indbetaling til konto eller ved kontant betaling til din holdrepræsentant. Nye medlemmer skal oplyse navn og adresse mm. Eksisterende medlemmer skal oplyse medlemsnummer.
Holdrepræsentanten udleverer dit medlemskort, når din betaling er registreret. Passive medlemmer (medlemmer som ikke danser på hold) vil få medlemskortet tilsendt sammen med førstkommende blad.

Ørkenrosernes kontingentkonto i Sparekassen Østjylland: 6115 000 186 4293. Husk at angive navn og adresse og medlemsnummer, hvis du har et, ved indbetaling til konto.

Arrangementer

Klubbens arrangementer kan være alt med relation til orientalsk dans - lige fra undervisning, makeupaftener, filmaftener, sy-aften til julefrokost, pudeparties og de store shows i foråret.

Nogle arrangementer er gratis og andre koster et mindre beløb. Klubbens arrangementer, herunder shows, er naturligvis kun for medlemmer. Alle medlemmer er velkomne til at tage initiativ til eller komme med idéer til arrangementer.

Medlemsblad

Klubben udgiver et medlemsblad 3 eller flere gange årligt, hvor kommende arrangementer mm.
annonceres. Bladet uddeles til aktive medlemmer på danseholdene af Anni. Passive medlemmer kan få bladet tilsendt ved henvendelse til kassereren.

Billeder

 

Ørkenroserne
Repræsentanterne
Kommende arrangementer
Kommende shows
Tidligere shows
Studieture
Presse
Danseskole
Anni Brøgger's hjemmeside